Søvn er overvuderet.

Så blev den lille fyr 6 måneder i lørdags, ikke helt til at forstå men må sige der er sket meget på et halv år.

Alt har og er virkelig blevet sat på en prøve efter det frie liv jeg havde før er pist borte.

6 måneder med alt for lidt søvn har nok været det aller hårdeste for mig, troede faktisk jeg ville være sejere hvad det angår men her fandt jeg virkelig ud af hvor vigtig det er med søvn for at kunne hænge sammen om dagen, hvor jeg skal være på hele tiden.

Theo er en helt fantastisk dreng, han er bestemt og ved hvad han vil og ikke vil. Han har som sagt ikke sovet super godt før for 4 dage siden hvor han er begyndt at sove på sit eget værelse. Det var hyggeligt da han lå inde ved os men han vågnede ret nemt og det samme gjorde jeg, så det har virkelig gjort en kæmpe forskel.

Det at have fået sin søvn tilbage har været den vildeste oplevelse, helt glemt hvordan det føles at være frisk igen..  Så er kl 5.30-6 pludselig ikke tidligt at stå op, når den lille fyr vågner og vil lege. Nu skal man jo ikke glæde sig for hurtigt for det kan jo vende igen men nøj hvor vil det være dejligt at kunne sove igennem men nu tager jeg en dag af gangen så kan man kun blive positiv overrasket hvis det fortsætter.?

Jeg prøvet at komme lidt ud og mødes med veninder osv. men har stadig en del pres over om det nu er en god eller dårlig dag. Kan nogle gange gå en hel dag inde og være nervøs over om det nu går, skulle f.eks til tandlæge den anden dag uden at have nogle til at tage ham, en masse tanker ryger rundt: hvad gør jeg, hvad nu hvis han begynder at skrige og jeg ligger der med munden fuld af instrumenter og intet kan… kan godt være det lyder dumt men kan slet ikke have når andres børn skriger så skal bare ikke være en af dem der ikke har styr på mit barn……. men jeg tog chancen,… kender heldigvis min tandlæge ret godt og han sagde vi finder ud af det, så jeg tog barnevognen med ind, ikke optimalt men alle syntes jo han var sød, man kan komme langt med charme og med lidt assistance fra klinikassistenterne så gik det heldigvis over al fortventning.

En masse unødvendige dumme tanker, spild af energi, angst og frygt for det der måske sker men som slet ikke skete…. håber det er normalt for en første gangs mor men øvelse gør jo mester?????

Her lidt billeder fra mine små ture i byen?