Kære følgere??

Har holdt en lille pause med at blogge da der har været en del at se til på privatfronten.. men håber stadig I er med mig.

Jeg vil gerne fortælle om min rejse det sidste års tid hvor jeg flyttede fra Danmark til London og hvordan det har været pludselig at skulle undvære sine familie/venner samt skulle starte på en frisk som model herovre.

Mange tænker som det første når man siger man er flyttet til london …. WOW hvor fedt….ja…. det er en fed by med masser af fede restauranter, barer, masser af shopping gader, røde busser og dyre biler men som turist kan mange byer være fede når man kun lige er på weekends tur.

img_2504

Jeg flyttede herover pgr. af at kæresten havde fået job og jeg har aldrig prøvet at bo fast i udlandet. Mine tanker var at det ville bliver en oplevelse på både godt og ondt for pludselig har man ikke sine veninder/familie lige om hjørnet samt hvad med mine model opgaver, kan jeg få nogle nye i UK. En masse ukendte faktorer skulle man pludselig tage stilling til.

London er en del større end København og hvis man synes at folk er sure og stressede i Danmark så kan man gange det med 100 her, London er en business by… folk smiler ikke eller holder ikke lige døren for dig så man skal virkelig være indstillet på at have sit humør med hjemmefra hvis man skal ud og gå en tur inde i byen.

img_9971

Den første tid blev brugt på at kigge mig omkring i byen, det er jo en by med masser af liv. Det næste skridt var at jeg skulle finde mig et model bureau.. ikke lige så nemt som jeg havde regnet med da de fleste ikke lige manglede min type, det var helt som at være 17 år igen at skulle ud med sine billeder og sælge sig selv, ikke en sjov oplevelse da de er meget mere hårde end i DK og mange flere om buddet, men fandt dog til sidst et som ville have mig. Jeg havde ingen kendskab til model branchen i London og tænkte det nok bare foregik som i Danmark, men her kunne jeg godt tro om igen.

I DK ringer en kunde ind til et model bureau, ser billeder af dig og booker dig derfra direkte til opgaven. I London vil de se dig live inden de booker dig ud til en opgave, det vil sige man skal rundt til casting først sammen med 20-30 andre piger inden en kunde booker dig ud til en opgave og det er pludselig en lang proces hvis man skal have meget at lave.

Jeg finder hurtigt ud af det ikke er så nemt som jeg havde regnet med men har heldigvis stadig mine model opgaver i Danmark, det vil sige jeg flyver frem og tilbage næsten hver eneste uge.

Jeg nåede dog at få mig et par jobs men var også hvad det blev til på snart et år ellers har jeg fløjet til Danmark og Tyskland hvor mange af mine faste tøj kunder høre hjemme, hårdt at flyve så meget frem og tilbage.

img_2252

At være voksen og flytte til et andet land uden at have et fast job samt ingen børn er ikke nemt især når alle ens venner/familie ikke er tæt på. For mig har det været svært og det med at få nye venner har ikke lige været det nemmeste, tror måske det var nemmere hvis man var lidt yngre.

Men alt i alt har det været super spændende men også lidt hårdt men vil ikke undvære at have prøvet at bo i udlandet.

Kæresten og jeg vender snuderne hjem til dk om ikke så længe og et nyt eventyr venter ;=)