Mit første år som balletbarn

 

Kære læsere så kommer mit første indlæg, håber I synes om det:=)

Til dem af jer der ikke ved så meget om det, så er det Kgl. Teaters balletskole, en skole som har eksisteret siden 1771 og et af de få kompagnier hvor ballet og læseskole er under samme tag men man sover hjemme.

Det er helt specielt at være balletbarn du er i en teaterverden med musik, dans, bevægelse, kostumer og eventyr som kræver træning, prøver og forestillinger og skolelektier.

Man kan blive optaget på skolen fra ca. 7 års alderen til 10 år her er det faktisk lidt sidste chance, man foretrækker at elever starter i en så tidlig alder så muligt så man stadig er bøjelig og flexible.

Man går i skole et år af gangen, forstået på den måde at man afslutter året med en balleteksamen, her får du at vide om du får lov at fortsætte til næste sæson eller om det er farvel og tak, så man ved aldrig om man er købt el solgt, dette fortsætter frem til man ca. er 16 år, derefter er du stadig ikke sikret som danser, der er flere danse eksemaner man skal igennem men chancen er større da det kun er de bedste som er tilbage før du bliver optaget i korpset som det så fint hedder, her er du ca. 18 år gammel, hvor du så endelig kan kalde dig balletdanser.

Der er vist sket en del ændringer derinde siden jeg gik derinde men det var sådan forløbet var dengang.

Som helt lille pige (7 år) begyndte jeg at gå til jazz ballet/ballet på en lille danseskole som lå i København hvor jeg er opvokset.

Jeg kan egentlig ikke helt mindes om jeg selv synes det var super sjovt men min mor var nok med til at påvirke mig lidt, hun gik selv til en del dans og jeg blev tit hevet med rundt. Det endte i hvert fald med at jeg fik blod på tanden og drømmen om at blive en rigtig ballerina i lyserødt skørt som stod på en stor scene med et kæmpe publikum kom til mig hurtigt. :=)

Jeg er 8 år gammel hvor jeg forsøger første gang om at blive optaget på Det kgl. teaters balletskole, jeg synes det var lidt mærkelig at skulle igennem en masse danseprøver samt læger skulle tjekke ens fødder og krop men vidste også det var en del af gamet, drømmen var jo bare at blive danser ?..

Jeg kom desværre ikke videre, de mente ikke jeg var klar?

Her begynder jeg allerede at mærke følesen af ikke at være god nok, hvorfor kom de andre ind, er der noget galt med mine fødder el krop? men min mor sagde vi prøver bare næste år igen?.. det skal nok lykkes, vi må øve samt træne dig stærkere.

Året efter igen, 9 år gammel, kommer jeg desværre heller ikke igennem nåleøjet? får at vide at jeg stadig ikke er klar/dygtig nok?

Jeg er på det tidspunkt startet på en lille privat skole på Frederiksberg, her er jeg begyndt at få venner og er en helt normal skolepige og tænker at det nok ikke bliver til noget med det dans efter et par afslag,? men drømmen om at komme ind på balletskolen er der stadig.

Jeg forsøger igen som 10 årig (sidste chance) man siger jo alle gode gange 3 er lykkens gang, hvilken den så langt om længe også blev for mig, jeg blev optaget på balletskolen,… jubiiii

Jeg blev SUPER glad en drøm blev jo til virkelighed men skulle også sige farvel til alle mine gamle klasse kammarater og ikke vide om jeg ville komme tilbage til dem igen.

Kan huske de var super stolte over at jeg var blevet optaget, de havde alle lavet en tegning hver især til mig som held og lykke med mit nye liv derinde, det var en hård dag for mig at skulle sige farvel til alle mine klassekammerater.

Året 1991 starter jeg i 5 klasse på balletskolen inde på Kgs Nytorv (KBH), vi er 6 elever i klassen lidt noget andet end 20 hvor jeg kom fra.

Dagene startede altid med morgentræning (ballet), hver eneste morgen mandag til lørdag kl 8-10, herefter skulle vi i almindelig læseskole fra kl. 10.30 til ca kl 16, nogle gange var der prøver midt i læsetimerne hvis man var med i nogle forestillinger som skulle spilles om aftenen, så det var ikke altid vi fik en fuld engelsk time el dansk time gennemført, dansen var det vigtigste.

Vi boede på værelser hvor vi ca. var 5 elever på hver, alle havde et skab/sminkebord hvor vi kunne gøre os klar til de forskelige ting.

Vi skulle selv sminke/sætte hår (med få undtagelser) hver gang vi var med i nogle forestillinger så man blev i en tidlig alder bevidst omkring makeup og stil.

Det var en tid hvor vi hyggede os vi var jo kun børn men vi fandt også hurtigt ud af at det ikke bare var for sjov vi var på balletskolen, det handlede jo også om dansen om hvem der var bedst, hvem der fik hvilke roller i de forskellige forestillinger osv.

Kampen om at blive bedre og hele tiden have fokus på om man fik lov at blive til næste år fyldte vildt meget og kan huske at jeg blev mere og mere indelukket, ens venner var pludselig også ens konkurrenter, savnede tit mine gamle klassekammerater, men tiden var desværre ikke til at se dem.

 

Fortsættelse følger snart 😉

 

Lidt billeder fra mit første år ;